
EFTERÅRS OPLEVELSER I NYMINDEGAB
ET SMUKT STED MIDT I NATUREN
Tag på opdagelse i Nymindegab, i efteråres smukke landskab
Nymindegab byder på utallige smukke og mindeværdige oplevelser, særligt når naturen folder sig ud i sin fulde efterårspragt med farverige blade og kølige briser. Området bliver en sand fryd for sanserne, hvor man kan nyde den betagende skønhed, som efteråret bringer med sig.
Her får du 5 bud, på ting du kan lave i Nymindegab!
Nymindegab er måske det sted i Varde kommune, som deres slogan passer allerbedst til – Vi i naturen. For der findes ikke mange steder i vores landsdel med så smuk og uberørt et vue. Så her i artiklen vil du finde 5 oplevelser, nogle gratis og andre koster en smule!
1. Hattebjerget
Blandt de lokale er det kendt som Søren Hats bjerg.
Selvom betegnelsen “bjerg” måske er en smule overdrevet, så er det alligevel et markant og velkendt sted i området. Under alle omstændigheder er det uden tvivl et af de bedste udsigtspunkter, du kan finde i denne del af landet, hvilket gør det til et populært sted at besøge for både lokale og turister.
Hattebjerget blev skabt i mellem 1825 og 1872 da to store klitrækker blev skabt af vandt fra Ringkøbing Fjord der pressede sig ud gennem klitterne alt i mens vesterhavet prøvede at lukke hullet. I dag betyder det at man fra Hattebjerget kan se det smukke landskab med to dale og en række søer der ligger som perler på en snor. Udsigten over Nymindestrøm er betagende og afstanden fra Kroen passer med en god kop to go kaffe, hvor de sidste sip kan nydes fra toppen af “bjerget”

Gåturen til Søren hats bjerg
2. Nymindegab Museum
Nymindegab har et godt museum med fantastiske fortællinger fra blandt andet de kendte malere. Museet er bestående af tre faste udstillinger – Nymindegabmalerne, Kunstmalernes Nymindegab samt Friland, som råder over den gamle mølle og tømrer larsens hus. Her kan du høre om badegæsternes feriedage, de nedgravede køkkenhaver og hver torsdag kan du opleve gafpramme blive bygget af de lokale gaf-laug, som tømrer Larsen gjorde det i sin tid

Rundvisning på Nymindegab museum med gafpram og billede af Nymindestrøm

Efterårsophold i Nymindegab
Tag en overnatning eller to i Nymindegab og oplev hvor hyggelig og smuk Nymindegab kan være i efteråret. Nyd roen med en god bog og en lækker kop kaffe eller gå en tur og bliv blæst godt igennem. Nymindegab skal også opleves uden for sommeren
3. Redningsbåds museet
I Nymindegab har man æren af at huse Danmarks ældste stadig funktionsdygtige redningsbåd, som er en vigtig del af lokalhistorien. Denne unikke redningsbåd er placeret på Redningsvejen, en vej der går op bag kroen og dermed er let tilgængelig for besøgende. Redningsbåden kan betragtes som en seværdighed i sig selv, og mange finder det interessant blot at se den. Alternativt kan besøget kombineres med et besøg på Nymindegab Museum, hvor man også har mulighed for at låne nøglen til redningsbåden, så man kan komme tættere på og opleve den på nært hold. Når museet har lukket uden for sæsonen, kan man stadig få fat i nøglen ved at henvende sig i receptionen på kroen, hvor den altid ligger klar til interesserede gæster.
Video om redningsbåden
4. Local food
Local food er byens helt “nye” butik, som specialiserer sig i unikke og spændende specialiteter fra både Varde og Ringkøbing-Skjern kommune. Her har du mulighed for at få fat i en lang række lækre og nøje udvalgte lokal producerede produkter, som virkelig afspejler områdets autentiske smag og kvalitet. Mange af disse produkter bliver også brugt i vores eget køkken på Nymindegab Kro, hvor vi sætter en ære i at tilbyde gæsterne madoplevelser.
Så vil du smage, købe og lære mere om de mange lokale producenter vi har i området, så er local food helt sikkert et besøg værd!
5. Fisk og skaldyrs buffet på Nymindegab Kro
Den 25. oktober kl 18.00 og den 26. oktober kl 12.00 slå Nymindegab Kro igen dørene op til vores tilbagevendende fisk og skaldyrs buffet. Så skal du have en af de eftertragtede pladser, så er det nu du skal booke bord. Lørdag er næsten booket, men booker du til søndag kan du få billetten til 650 kr i stedet for 700 pr person.
Du booker bord på kontakt@nymindegabkro.dk eller 7528 9211 – du kan også læse mere lige her

