Vores historie

Nymindegab Kro

Nymindegab Kro blev officelt grundlagt som kro i 1862 af Jes Kristensen, da han officielt indviede den firlængede gård som kro. Der har dog været drevet beværtning på stedet før. Det beretter Zoolog H. N. Krøyer 1843, da han besøger stedet i forbindelse med en undersøgelse af det lokale fiskeri. Han satte spørgsmålstegn ved kroens placering, på dette øde sted, og fiskernes indtagelse af brændevin. 

Omkring har 1900 overlod krofatter Jes Kristensen stedet og driften til sønnen Jens Lassen Kristensen. Jens lod straks en ny tilbygning opfører, da de oprindelige gæsteværelser lå lige over kostalden, med lugtgener til følge.

De 2 brænde

I 1936 opstod der brænd i laden og den bredte sig til hele kroen, som ikke stod til at rede. Jens Kristensen lod det være op til næste generation om kroen skulle genopbygges. Driften blev derfor videre givet til Mette og Andreas Kristensen. I 1937 opførte de nye krobygninger nogle hundrede meter vest fra de originale bygninger. Under besættelsen i 1942 brændte kroen endnu engang, men allerede året efter var kroen genopbygget - det sted hvor det ligger i dag.

I 1944 døde Andreas og Kromutter, Mette stod tilbage med en kro og 3 sønner i alderen 2 måneder til 5 år. Tiltrods for dette, fortsatte hun driften af kroen, inden hun videre gav driften til sønnen Niels.

De nye ejere

I år 2000 overtog Lone & Finn Steffensen kroen og har siden hen renoveret og bygget til. i 2002 blev værelserne over svømmepølen lavet og i 2006 tog vi spadestik til en helt ny kursus og lejlighedsfløj, med 10 store lejligheder, satellit køkken og 2 sale. Hver vinter bliver brugt på renovering og fornyelser, sådan har det altid været og sådan bliver det ved med at være. 

Nymindegab Malerne

I den sidste halvdel af det 19. århundrede begyndte malere at leje sig ind på kroen i sommer månederne, hvor de lavede en masse skitser, som senere blev gjort færdig hjemme i københavn. Malerne som i dag bliver kaldt Nymindegab Malerne blev ved med at komme helt frem til 1. verdenskrig. Nogle få af de billeder kroen har byttet sig til, er stadig at finde på kroen. Tag en tur på Nymindegab Museum, så kan du finde mange af de gamle malerier.