Krydr dit kursusophold med en vinsmagning, når Martin eller Mike formidler vin i en nørdet, men overskuelig tone. For de to vintosser er det vigtigt, at deres lyttere tager fra oplevelsen med små guldkorn, der kan bruges, når der skal handles vin og/eller blæres over for sine gæster.
Så har I en times tid, der skal bruges på en fælles oplevelse, så lad Mike eller Martin underholde jer i vinens tegn. En times vinoplevelse koster fra 300 kr. pr. person, og vores smagninger vil altid tage udgangspunkt i et tema. Det kunne fx være et område, et land eller en drue fra flere forskellige kontinenter.