En anderledes udflugt
På det gamle jernbanespor mellem Nørre Nebel og Nymindegab, kan du komme ud i den flotte natur ved en anderledes udflugt på skinnecykler. Turen er ca. 8 km lang med mulighed for stop undervejs. Her vil du opleve et naturskønt område og få en hyggelig tur med familie og venner.
Tag mad og drikke med
Turen gennem skov og hede byder på frisk luft og skøn natur væk fra hverdagens stress og jag. På vejen vil man køre forbi steder som Landal Seawest og Lønne Kirke. Det vil også flere gange være muligt at trække cyklen væk fra skinnerne og holde en pause bl.a. ved den store grillhytte i Lønne området. Her er der borde og bænke, så du kan nyde medbragt mad og drikke, og der vil være rig mulighed for at kunne grille med de i alt 6 griller, der er til rådighed.
Turen stopper i Nymindegab, hvor man kan trække skinnecyklerne op på den nye perron, så man kan opleve byen, Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.
AFSTAND
8 km = 5 minuter i bil.
PRIS
FRA KR. 140
UDLEJNINGS ADRESSE
Engholm dyrepark
Blåbjergvej 20
6830 Nr. Nebel